BF2Magasinet

Jeg startede på mit første store grafiske projekt i 2005, som var et online magasin i PDF format omhandlende spillet Battlefield 2. I magasinets første udgivelse hed det “BFGeeks”, hvor inspirationen kom fra et online community ved samme navn.


BFGeeks

På dette stadie var det stadig sjov og ballade, men så besluttede jeg mig for at udgive det online hvor man tilmeldte sig en mail liste og derefter modtog magasinet den første fredag i hver måned. Efter denne beslutning ændrede jeg dele af layoutet og fik designet et logo – nu kørte projektet under navnet “BF2Magasinet”.

BF2Magasinet

I løbet af ca. en måned havde jeg over 250 læsere der spændt fulgte med i hvad jeg skrev om spillet og hele miljøet omkring. Her lærte jeg en ting om mig selv; nemlig at det var mere det grafiske i at lave layoutet og sætte det hele op end det at skrive artiklerne, som interesseret mig. Derfor “ansatte” jeg to skribenter til at skrive for mig – den ene en ven og en anden som havde søgt det opslået jobbet som skribent via bladets hjemmeside. Jeg redesignede hele magasinet så det fik et mere moderne og professionelt design, og som lignede et rigtigt trykt magasin.

BF2Magasinet 2.0

Efter at have lavet version 2.0 forsvandt interessen for at udgive flere BF2Magasiner, da jeg indså hvor stort et arbejde det var at lave ene og alene. Det blev også kun til en udgivelse i 2.0, hvor jeg havde lavet alt arbejde selv. I februar 2007 opgav jeg alt mit arbejde med magasinet og kunne derved se tilbage på mit første rigtige projekt. Det var helt sikkert en af mine største succeser!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.