Visuel identitet – Luna’s diner

logo copy

Dette er logoet jeg lavede til Luna’s Diner

INDLEDNING
I forbindelse med udarbejdningen af denne opgave besøgte jeg Luna’s Diner på Vesterbro for at opleve stemningen, smage maden og få en snak med ejeren Michael. Før mit besøg kendte jeg ikke stedet, men havde kun hørt nogle af mine medstuderende snakke om det. Desuden havde jeg grebet denne opgave lidt anderledes an i forhold til mange af mine medstuderende – jeg valgte ikke at høre briefet før mit besøg på restauranten. På den måde kunne jeg danne mit eget indtryk af stedet og selv tage en snak med Michael. Denne opgave vil tage udgangspunkt i restauranten på Vesterbro.

Logoet bliver her brugt uden den sorte baggrund på et billede som virket som base for bl.a. bannerannoncer og reklamer

Logoet bliver her brugt uden den sorte baggrund på et billede som virket som base for bl.a. bannerannoncer og reklamer

DEN ALLERFØRSTE GANG…
Når man står udenfor Luna’s diner og kigger på stedet ligner det ikke en amerikansk diner. Der er langt fra brugt pastelfarver og bøjet neonskilte til at lede tanker til de klassiske amerikanske diners fra 50’erne og 60’erne. Indretningen er moderne i rød, sort og hvid med store billeder fra New York. Restauranten snorer sig som et L i Luna, med en lang bardisk hvor der, i rigtig diner-stil, også er enkelte spisepladser. De firkantede borde i restauranten står tæt, så man føler sig som en del af et større selskab, med de andre gæster når man sætter sig ned. Ejeren Michael kommer ned til bordet med et stort smil og en varme der får en til at føle sig så hjertens velkommen. Efter et håndtryk og en lille snak, kommer et kæmpe plastik kort. Foran en bliver man præsenteret med et menukort, der synes at indeholde alt hvad hjertet kan begære. Når man er kommet sig over chokket ved alle de retter man kan vælge imellem og endelig har besluttet sig, kan man ud fra menuen se at dineren ligger i Luna’s gener. Menukortet kan tilbyde diverse burgere, sandwiches, wraps og den klassiske milkshake i flere smagsvarianter! Når maden kommer bliver blæst bagover af den kæmpe portion mad der nu står foran en. En burger tårner sig ved siden af en kæmpe bunke hjemmelavede pomfritter, med dertil hørende mayonnaise – en mængde mad der igen får tankerne til at strejfe staterne. Som i ægte amerikansk stil står der ketchup på bordet; og selvfølgelig er det den klassiske Heinz tomat ketchup! Efter at have spist burgeren og tygget sig halvvejs igennem de lækre pomfritter, må man se nederlaget i øjnene – der kunne ikke gøres rent bord. Efter at have slået mave, står den på runde to som består af milkshakes; ja, det var i flertal! To smagsvarianter bliver valgt og serveret i høje glas, som en amerikansk milkshake skal serveres. Begge milkshakes bliver nydt, men bliver hurtigt erstattet af en følelse af at den kolde mælkedrik står helt op til halsen. Man forlader Luna’s diner med en appetit der er helt ødelagt og et løfte til sig selv: jeg er så mæt at jeg aldrig spiser igen…

luna-hp-forside copy

Dette er den nye forside til hjemmesiden

luna-hp-menu copy

Når man trykker ind på menuen kommer man til dette skærmbillede, hvor man vælger hvilken del af menuen man er interesseret i

Når man så har valgt hvilken del af menuen man vil se, så kommer dette skærmbillede hvor man kan se retterne

Når man så har valgt hvilken del af menuen man vil se, så kommer dette skærmbillede hvor man kan se retterne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.